Hvem er jeg?

Mit navn er Leila Dunsø og jeg er uddannet psykoterapeut. Siden jeg afsluttede min 4-årige Psykoterapeutuddannelse i 2011, har jeg arbejdet som privatpraktiserende Psykoterapeut.
Arbejdet som psykoterapeut er utroligt givende og jeg værdstætter meget den tillid mennesker viser mig, når vi starter et forløb. De mange samtaler som jeg har haft gennem årene har betydet, at jeg selv har fået en større selvindsigt og givet mig et mere nuanceret syn på livet.

Jeg har tidligere i mit arbejdsliv taget en uddannelse som pædagog og har altid værdsat arbejdet med børn, unge og voksne. Jeg er gift og har to voksne børn. I min fritid fylder min familie meget og rejser samt oplevelser har altid været en vigtig del af vores liv.

Frivilligt arbejde har altid haft en plads i mit liv og jeg har i flere perioder været mentor i forskellige sammenhænge og for forskellige organisationer samt været støtte- og kontaktperson.
Derudover har jeg været medstifter af en frivillig forening og arbejdet som frivillig i Dansk Røde Kors og som mentor i Home Start og Mødrehjælpen.

Siden jeg afsluttede min 4-årige Psykoterapeutuddannelse i 2011, har jeg arbejdet som privatpraktiserende Psykoterapeut. Arbejdet som psykoterapeut beriger mit liv og de mange samtaler som jeg har haft gennem årene, har givet mig et mere nuanceret syn på livet.

Hvis du har lyst til at arbejde med dig selv og få mere ud af dit liv, så er psykoterapi måske det rigtige for dig. Du kan læse mere om min metode og du er altid velkommen til at kontakte mig og høre mere.

Psykoterapeutuddannelsen
Jeg har taget min psykoterapeutuddannelse fra Psykoterapeutisk Institut i København.
Uddannelsen tager fire år, er kvalitetsgodkendt og opfylder alle Socialministeriets kvalitetskriterier.
I forbindelsen med uddannelsen er det et krav at, alle studerende går i egen terapi. Et forløb der har givet mig et mere nuanceret og reflekterende syn på mennesker og de udfordringer vi alle oplever.

Sideløbende med uddannelsen har jeg været i en træningsgruppe. I denne trænede vi det terapeutisk arbejde mellem klient og terapeut, indenfor den humanistiske og fænomenologiske retning.

Du kan læse mere om psykoterapeutuddanelsen her.