Angst
Fakta om angst
Angst er en almindelig psykisk lidelse. Cirka hver femte dansker rammes på et tidspunkt af en eller anden form for angst. Generelt kan man sige, at jo større resiliens (modstandskraft) jo bedre klarer vi udfordringer i livet og dermed også, angst. Lidelsen er meget invaliderende for den angstramte og det er ofte meget svært for omgivelserne at sætte sig ind i dét, den angstramte oplever.
Et forhøjet angstberedskab kan være arveligt og hvis barnet vokser op i trygge rammer og ikke udsættes for unødig stress, er der mindre risiko for at udvikle angst.
Forskellige former for angst
Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker.
Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller blive kritiseret af andre.
Enkelfobi: Angst for specielle ting eller situationer, for eksempel edderkopper, tordenvejr eller højder.
Generaliseret angst: Mere eller mindre konstant angst, nervøsitet og anspændthed.
Panikangst: Angstanfald, der kommer pludseligt og voldsomt og hvor man er bange for at besvime, blive sindssyg eller dø.
Angst kan være meget invaliderende og er man angstramt, lever man et liv med meget kontrol og med en nedsat livsglæde. Angst gør både psykisk og fysisk ondt og ofte fører den til et liv med ensomhed, misbrug, depression, undgåelser og i værste fald, selvmord.
Hvis du føler dig konstant ængstelig og hvis angsten forhindrer dig i at udføre helt almindelige gøremål, kan det være, at du har generaliseret angst. Det er videnskabeligt bevist, at angst i længere tid medfører, at kroppen er i konstant alarmberedsskab. Du føler dig stresset, mærker spændinger i kroppen samt en øget træthed. Angsten gør, at du hele tiden er på vagt og at du har svært ved at koncentrere dig om helt almindelige ting.
Vi oplever alle angst og det er en helt naturlig følelse som eksempelvis glæde, vrede, jalousi samt andre følelser. Dermed er angst en naturlig del af livet. Oplever du dig derimod begrænset i din hverdag og føler du dig stresset og tris, kan dette være et tegn på, at du skal søge professionel hjælp.
Psykoterapi hjælper mod angst
Depressionsforeningen anbefaler psykoterapi ved angst. Psykoterapi udmærker sig blandt andet ved, at den angstramte får indsigt i sin egen angst samt får viden om, hvordan man kan håndtere, formindske eller helt undgå den sygelige angst.
Symptomerne kan dermed både være fysiske og psykiske eller begge dele på sammen tid.
De fysiske symptomer kan være, hjertebanken, åndenød, kvalme, prikken, snurren i fingrene og svimmelhed. De psykiske symptomer spænder fra en let ængstelse, anspændthed og uvirkelighedsfølelse til dødsangst og en frygt for at blive sindsyg.
Desværre er angst stadig forbundet med tabu. Mange skammer sig og taler ikke åbent om deres angst. Det betyder, at mange selv prøver at håndtere angsten, i stedet for at søge professionel hjælp.
Derudover er et af de bedste midler mod angst, at snakke åbent om den.
Hvis du har en angstlidelse og ikke får den nødvendige hjælp, kan det føre til en depression eller andre psykiske lidelser. 9 ud af 10 personer med angst, har eller får andre psykiske lidelser.
Når du starter i et terapiforløb hos mig, vil jeg hovedsageligt arbejde ud fra acceptance and commitment therapy ( ACT), som kort kan forklares ved, at vi arbejder med din måde at se dig selv og verdenen på. ACT er en behandlingmetode, der er baseret på accept og eksponering, og målet er at øge din psykologiske fleksibilitet. Kort fortalt, accept af dine ubehagelige tanker, følelser og fysiske fornemmelser. Derudover er det en eksponering af det som du frygter i dit tempo og under hensyntagende til, hvad det er du frygter. Denne metode har dokumenteret effekt og sammen med samtaler om dine tanker, følelser og handlemønstre, vil du på sigt opleve en større frihed og psykisk sundhed.
Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan psykoterapi kan hjælpe mod angst og finde ud af om det er noget for dig, så er du meget velkommen til at kontakte mig.
Du kan finde også finde mine priser og læse mere om Individuel Terapi.